Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salme, før han blev ramt af et Slagtilfælde, der
berøvede ham Mælet og lammede hans venstre
Side.
Han levede endnu i ti Dage, men den
otteogtyvende December om Morgenen saa Gustaf
Top-pelius, der laa i Stuen ved Siden af Faderens, at
Lyset stille gik ud. I det samme hørte han en raabe
inde fra Sygeværelset: „Herre Gud, hvad gaar
der af Lysene ?" Tre Lys var gaaet ud paa samme
Tid, og inden de blev tændt paa ny, var den
gamles Sjæl gledet ind i den lange Hvile.
Samtidig med at den gamle Michael forkyndte
sine Sønner og Døtre sin snarlige Bortgang,
havde han ogsaa formanet dem til med
Taal-modighed at bære en stor Ulykke, der snart
skulde ramme dem. Og det varede heller ikke
længe, før denne Forudsigelse gik i Opfyldelse.
Fem Maaneder efter hans Død, i Maj 1822, blev
hele Uleåborg By, der paa den Tid talte henved
fem tusend Indbyggere og var Landets
tredjestørste By, lagt i Aske af en forfærdelig Ildsvaade.
Kirken og Klokketaarnet var omtrent det første,
der brændte, men Ilden ødelagde ogsaa
Raadhuset, Hospitalet, Fattighuset, Præstegaarden,
Skolen og Rektorboligen for ikke at tale om alle de
Bygninger, der var i privat Eje.
Det gamle Toppeliuske Hus brændte ogsaa ned
til Grunden, men blev forøvrigt ligesom hele Byen
bygget op igen i forbavsende kort Tid. Doktor,
eller rettere sagt Professor, Gustaf Toppelius —
for ved sin Afrejse til Finland havde han af den
svenske Konge faaet en Professortitel — byggede
41’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
