godt et Grundlag derhjemme, at han baade slåp for Realklassen og første Klasse og kom ind i anden. Ja, han blev endog Duks i Klassen og beholdt uden Vanskelighed den Plads, da det viste sig, at han allerede havde gennemgaaet det bestemte Pensum. Men til Trods for dette er det meget muligt, at han havde det sværere end mange af sine Lige. De andre var maaske ikke vokset op i en dejlig Have, og de havde #det ikke værre i Byen end hjemme. Den lille Eventyrprins fra Kuddnäs maatte derimod i flere Retninger tvinge sin Natur eller, om man vil, hente ny Sider af sin Natur frem for at kunne komme til Rette med Livet. Dette skal forøvrigt ikke siges som en Beklagelse. Tværtimod, sligt er jo uundgaaeligt, for at man kan blive rigtig Menneske. Hos Farbroderens i det ny, fine Hus, hvor der var en hel Etage med store smukke Selskabsvæ-relser med elegante Møbler, hvor Værtinden var en fejret Skønhed og Værten saa beleven, saa vittig og med noget saa fornemt i sit Væsen, at han blev Forbilledet paa en Hofmand, en „Kongens Yndling", hver Gang Drengen vilde forestille sig en saadan Person, — dér kunde der nok være meget rart, men ganske umuligt var det jo at føie sig fri og som hjemme. Han blev undselig og forknyt og var trykket af Tanken om, hvordan han skulde bære sig ad for at gøre alt paa rette Maade og vise sig velopdragen og uden Lyde. Farbroderen havde maaske ikke haft noget imod, at han havde været lidt kvikkere og mere oplagt til 44