Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Larm, og paa en vis Maade gjorde han det vet
ogsaa, men han kunde ikke her genfinde den blide,
drømmende Stemning. Han blev bestandig
forstyrret, den unge Eneboer fik ikke Lov at være i Fred
bag sin Haves Hække.
Uheldet vilde, at hans Stuekammerat, Samuel
Barck, var den respektløseste Knægt i hele
Helsingfors. Det første Bekendtskab med ham havde
ikke været ubehageligt. Barck havde trakteret
rigeligt med Bolscher og Sirupsslik, og om
Eftermiddagen havde de sammen aflagt Besøg hos
The-• jomfruen, men snart havde den gode Herre
begyndt at vise sig som den, han var.
Barck kunde aldrig lade Zachris have sine Ting
i Fred og ærgrede ham gul og grøn med sin
Hensynsløshed og sin Uorden. En Søndagmorgen
begav Barck sig for Eksempel ud til Sveaborg og
tog Zachris’ Roman Demoniana med sig, som
Zachris havde glædet sig til at læse paa Fridagen.
De smaa örne og Zachris havde engang planlagt
et Spøgeri for at skræmme Pigerne, men Barcks
Mellemkomst forstyrrede det hele. Barck, der ikke
var andet end Gymnasiast, havde ikke Lov at
ryge, men han laante altid Zachris’ Pibe og røg
uden Lov. Pludselig fandt Barck paa at melde sig
syg og skulke, saa Zachris havde ham hjemme,
netop naar han havde haabet paa, at han skulde
have Ro til at læse sine Lektier. Barck mente, han
havde Ret til at ligge og strække sig paa den
eneste Sofa, og med det gode kunde man ikke faa
ham væk fra den. Barck sladrede: en Gang havde
Zachris sagt noget om Pigerne, og fluks løb den
6-7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
