Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skab med Hovedstadsdamerne. Men hans Hjerte
blev Mathilda Lithén tro. Der var ikke i hele
Helsingfors en eneste ung Pige, der kunde
sammenlignes med hende, ja, han var nær ved at mene, at
den beskedneste af hans smaa Veninder i
Nykarle-by var at foretrække for den mest fejrede unge
Dame i Helsingfors.
Den anden Adspredelse bestod i, at han og hans
Stuekammerat lejede et Klaver i Fællesskab. For
skønt Barck var en stor Gavtyv og Spilopmager,
saa manglede han ingenlunde Begavelse. Han var
aldrig kommet saa vidt med sin Musik, at han
havde gidet lære Noderne, men alt hvad han hørte
kunde han spille efter Gehør. Og Zachris var ikke
længer nogen Fjende af Musik, som han havde
været den første Tid i Uleåborg, men det var
næsten blevet ham en Livsfornødenhed at have et
Klaver at sværme ved.
Det kunde se ud, som om han lige fra
Begyndelsen af fandt sig bedre til Rette i Helsingfors
end i Uleåborg, men det er ikke saa let at dømme
herom. Det Drømmeliv, han havde ført i den
kolde, vintermørke By, var blevet ham meget kært.
Alle Digterværkerne i Fastrenes Bibliotek havde
skabt en fortryllet Verden om ham, en straalende
Have med syngende Træer og talende Fugle, hvor
hans Sjæl havde følt sig ligesaa hjemme som i
Barndomsegnen omkring Kuddnäs.
Her i Helsingfors søgte han at blive sine
litterære Vaner tro, sin stille Syslen med Pen og Bog;
han vilde gerne tage Poesiens underfulde
Rosenhave med sig ind i Drengepensionatets Støj og
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
