der kom ogsaa et Formaningsbrev fra Fætteren Frans Michael. Engang da han i Mangel af bedre havde taget til Takke med at faa sig et Slag Kort med Barck og de smaa örne, kom Runeberg ind i Værelset. Spillet hørte straks op, Gymnasiasterne fik en Irettesættelse, men til Zachris sagde Magisteren ikke noget. Han fandt det vel temmelig uskyldigt, at han sad og spillede med de smaa Buksetrolde. Havde han vidst, hvordan de spillede inde i Krabbernes Værelse, hvordan mon det saa var gaaet? Men de blev ved at spille lige vildt, især i Begyndelsen af Foraarssemestret. Og Zachris gik saa helt op i Fornøjelsen, at han slet ikke mærkede, han var paa Afveje. Men saa kom Hr. Blank omsider tilbage fra sin Rejse. Og han havde blandt andet været i Ny-karleby og havde fortalt Doktorfruen paa Kudd-näs, hvordan Zachris levede i Helsingfors. Nu medbragte han et Formaningsbrev fra Moderen og desuden det Brev, som hans Fader havde skrevet til ham paa sin Dødsseng. Da fik Drengen Øjnene op. Han bævede ved at opdage det farlige Vilddyr, der boede i hans Sjæl, og han besluttede, at det straks skulde kues og tæmmes. Spillelidenskaben maatte ikke faa Herredømmet over ham. Han brændte de Kort, han havde i sine Skuffer, og næste Aften, da hans Kammerater spillede, stod han blot og saa til. For at faa Anvendelse for sin ledige Tid begyndte han at høre Professor Bonsdorffs Forelæsninger over Kemi og tog desuden Gymnastiktimer. 71