Henrik Backman og andre unge Mænd og unge Piger boede denne Sommer ude paa Øen og de levede i en eneste Glædesrus fra Morgen til Aften. Ingen tænkte paa andet end at more sig saa godt som muligt, alle gjorde deres Bedste for at være elskværdige, alle var under den Trolddoms Herredømme, som hvilede over Øen, og som kastede lette Stænk af Sværmeri og Poesi over deres Tanker og Tale. Det eneste, der undertiden vakte en lille Følelse af Bitterhed hos Zachris, var, at hans Kusiner, hvor venlige og kammeratlige de end var overfor ham, aldrig syntes at huske, at han nu var sytten Aar og allerede Student for to Aar siden. De behandlede ham den Dag i Dag som den lille Skolekammerat paa Kuddnäs, bestemte, hvad han maatte have Lov at foretage sig og hvad ikke, lo ad ham, naar han talte orn at gaa paa Jagt, og tog det for givet, at han skulde løbe alle deres Ærender og tjene dem paa alle Maader. Naa, hvad det sidste angik, saa vilde han jo gerne staa til deres Tjeneste. Hvad der harmede ham var, at han netop herpaa mærkede, at h^n i deres Øjne ikke var andet end en Dreng. Han syntes dog, at Mathilda ialtfald skulde have forstaaet ham bedre. Hun vidste jo, at han levede, aandede og var til for hende alene. Hvor ren og uskyldig hun end var, maatte hun dog have mærket, at der var Forskel paa de Følelser, han nu nærede for hende, og den barnlige Kærlighed, han havde følt inden hendes Stockholmsrejse. Det var en Aften henimod Slutningen af Som- 95