deligt. Dette var dog vel snarere Beyjs .p&^ra^rtde*. lig Modenhed end paa Barntigliéä/' : - Men han var nødt til ät indrømme, at der var noget hos ham, som gjorde ham fremmed for Virkeligheden, og det var maaske det, der blev opfattet som Barnlighed. Han drømte sig gerne ind i en anden Verden end den, der i Øjeblikket omgav ham. Han vilde leve omstraalet af Romantikens blaa Luft og ambraduftende Skyer. Han følte nu, at han var gaaet for vidt i denne Retning. Han havde haft en dejlig Tid, men nu maatte den være forbi, nu hungrede Sjælen paany efter Virkelighed, Prosa, Arbejde, Kammeratliv. Fremfor alt krævede den, at han skulde optræde som en moden Mand. Han søgte nu ikke længer at undgaa Kortspil; han tog Del i det, naar Lejlighed gaves, men spillede besindigt, uden Lidenskab. Paa samme Maade forholdt han sig overfor Kammeraternes Drikkegilder. Han var med, men holdt Maade. Da han kom hjem om Foraaret, vidste han med sig selv, at han elskede Mathilda ligesaa højt som før, men den ny Retning, hans Udvikling havde taget, var dog at spore. Baade Rosalie og Mathilda fandt ham kold og underlig. Han havde i Virkeligheden kun haft i Sinde at vise sig lidt selvstændig, men de troede, Forandringen betød, at han var begyndt at sværme for en ung Pige i Helsingfors. Han havde ikke haft Tanke for nogen anden end Mathilda og følte sig temmelig krænket. Den Sommer var han ikke ude paa Alörn paa IOI