læsninger havde en stærkere Tiltrækning for ham end nogen af de andre. Han besluttede lige fra Begyndelsen af, at hos Rein vilde han have Laud. Men alle disse Fag havde han egentlig læst mere for deres egen Skyld end med Tanke paa Eksamen. Han kunde nok sommetider være gnaven paa Grammatica latina, men hvor megen Hjælp fik han ikke alligevel af dette Sprog til den Selvopdragelse, som han bestandig underkastede sig! Dens Stilistiks klare Regler anvendte han paa sit svenske Sprog, de barske, romerske Dyder bestyrkede ham i hans Stræben efter at faa Herredømme over sig selv, Disputatserne var den Skole, han brugte for at tilegne sig Øvelse og Sikkerhed i offentlig Optræden, den klassiske Litteratur gav ham de bedste Forbilleder i æstetisk Henseende. Ligesaa havde han læst Historie og Naturfag for deres egen Skyld. Den første gav hans Fantasi Næring, de sidste, som han i Skolen slet ikke havde gjort Bekendtskab med, aabnede ny Verdener for ham. Han kastede sig over dem med samme Videbegærlighed som han lagde for Dagen, da han i Uleåborg ved Romanlæsning skaffede sig Kundskab om Fremtoningerne i den menneskelige Verden. Men nu gjaldt det paa een Gang noget andet. Han skulde tage Eksamen, ikke alene i sine Ynd-lingsfag, men ogsaa i Fransk, Tysk, Geometri, Aritmetik og Logik, altsammen Fag, som han hidtil kun ganske flygtigt havde givet sig af med. Eftersom Tiden for Eksamen nærmede sig, blev han greben af stor Uro. Det gik pludselig op for 105