ham, åt han havde indladt sig paa en meget vanskelig Ting. De Fag, han beherskede, havde han ikke studeret saaledes, at han kunde glimre med dem ved en Eksamen, og de Fag, han ikke kendte stort til, var paa ingen Maade saa lette, at han kunde sætte sig ind i dem paa nogle Uger. Han vilde dog ikke give tabt; han tog sig over at læse fra Klokken tre om Morgenen til Midnat. Men alligevel rasede Eksamensfeberen i den Grad i hans arme Legeme, at han mange Gange spurgte sig selv, om han virkelig var syg. Dagen før den første Tentamen var han naturligvis ivrig efter at bruge hvert Minut til Læsning, men netop den Dag hændte det, at Blanks tidligere Principal, Kaptejn Thuneberg og hans Kone meldte sig paa Besøg. Og Zachris, der stod i Gæld til dem for mange Søndagsmiddage, maatte jo hjælpe sin Kammerat med Beværtningen og med at underholde Gæsterne. Først om Aftenen, da de var gaaet, kunde han begynde at læse og sad oppe til halv et. Derpaa kastede han sig fuldt paaklædt paa Sengen og sov til tre. Saa op igen for at læse Euklid, til det var Tid at gaa til Tentamen. Mage til Dag havde han aldrig før oplevet. Fra ni til et blev han prøvet i Fransk hos en krakilsk Eksaminator. Han var forvaaget, træt, febrilsk, kunde ikke komme i Aande, men mærkede, at han svarede usikkert og var vis paa, at det hele vilde gaa galt. I Middagsstunden, da han skulde have hvilet sig, læste han et Brev, der lige var kommet fra Kuddnäs. 106