mere tilfreds med sig selv hos disse gode Mennesker. Men snart gav han sig til at leve Ungkarleliv ogsaa i Nykarleby. Nytaarsdag spillede han Kille hos Dyhr til Klokken tre om Natten. Mathilda syntes, det var forfærdeligt og læste ham Teksten. Han forbedrede sig dog ikke, men lagde sin Selvstændighed for Dagen ved kort efter at være med til et Ungkarlegilde, der varede til seks om Morgenen. Efter det gik der flere Dage, inden Mathilda lod sig formilde. Da han kom hjem i Sommeren 1837, var Paa en underlig Maade Ungdomskærligheden slukket, forsvundet, var ganske simpelt gledet ud af hans Hjerte. Han holdt jo meget af Mathilda, men han kunde ikke skjule for sig selv, at hun nu forekom ham lidt underlegen, at hun var gaaet tilbage. Han var vokset fra hende. Hele Alörns Have var visnet. Roserne var borte. Der var øde og koldt baade indeni og udenom ham. Det var Sommer, men den kunde ikke kalde den mindste lille Knop frem. Romantikens Lyk-salighedsø var sunket i Havet.