Men ej jeg kender min Hjærtenskær, min Hjærtenskær, ved ej, om i Lund eller Mark han er, eller bygger langt udi Skoven. Men det var ingenlunde hans Mening selv at fange den lille, kønne Sangfugl; han tænkte sig, at Fuglefængeren vilde blive Kadet Emil Lundmark, som dengang var meget indtaget i den fjortenaarige unge Pige. Disse Smaapiger i Nykarleby havde imidlertid en mærkelig Evne til at udvikle sig. Man forlod dem det ene Aar som halvtudsprungne Knopper, og naar næste Sommer kom, traadte de en i Møde som udsprungne Roser. Da Zachris i 1837 kom til Kuddnäs i Sommerferien, var Emilie femten Aar og var blevet saa smuk, at han maatte undre sig. Hun var blevet høj og slank, havde en utvungen Holdning, den mest gennemsigtige Farve, de fineste Træk, de vidunderligste Øjne. Desuden var hendes musikalske Talent ogsaa vokset; nu kunde hun lægge Følelse og Udtryk i det, hun spillede, og det var ikke den mindste Fortjeneste i Zachris' Øjne. Det var sandelig ikke længer en lille Tøs, som ingen lagde Mærke til. Alle de unge Herrer i Nykarleby med den uimodstaaelige Henrik Backman i Spidsen var paa én Gang blevet forelskede i Emilie Lindqvist ligesom de alle paa én Gang var blevet forelskede i Mathilda Lithén, da hun kom hjem fra Stockholm. Og Zachris, hvis Hjerte netop det Aar havde mistet sin Sol, begyndte at tænke paa, om Emilie ni