Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Takke med en Halmseng paa et Logulv. I de
fleste Tilfælde gik alt i største Gemytlighed;
Gnaveri og Hidsighed havde man ladet blive hjemme;
nu tog man Forholdene som de var og fandt sig
hellere i Besværlighederne med Latter end med
Graad.
Det var fornøjeligt at tænke paa, at alle
Finlands Landeveje mylrede ligedan med Mennesker.
Paa Vejene fra Viborg, fra Kuopio, fra Uleåborg,
fra Åbo, alle Vegne var der samme Liv og Røre.
Man kunde knap begribe, at det var muligt. Var
der da virkelig saa mange Mennesker i Finland,
der interesserede sig for Universitetet? Var der
saa mange studerede Folk, saa megen Dannelse?
Jo nærmere man kom Hovedstaden, jo mere
forbavset blev man. Der havde man gaaet hver
for sig i sit ensomme Hjem og haft en Følelse af,
at Fædrelandet laa i Dvale. I de sidste tredive
Aar havde ingenting rørt sig i Finland. Landet
var dødtræt efter det foregaaende Aarhundredes
Hærgninger og Ulykker, og den russiske
Regering lod det i Ro. Der blev ingenting gjort for at
vække det af Søvne. Men allerede her paa
Landevejen fik man en Fornemmelse af, at Fædrelandet
levede, eller at det ialtfald var i Færd med at
vaagne.
Og hvem ved? Det var maaske al denne
Vognrummel paa Vejene, al denne muntre Tummel
paa Gæstgivergaardene, der havde vækket den
sovende af tredive Aars Søvn. Hun kom ud fra
Skovens Dyb, ikke rigtig vaagen, med Mos i Haaret,
Øjnene endnu uvant med Sollyset. De skønne Lem-
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
