Elias, sad og læste paa en Gren længere nede ved Stammen. „Naa, Elias," sagde Faderen, „vil du ikke ogsaa se at komme til Vejrs her i Verden? Hvad er det, du har for?" „Jeg læser Katekismus," svarede Drengen. „Man skal høre meget, inden Ørene gaar af en," lo Faderen. „Du er jo ikke mere end paa sjette Aar. Kom du ned, saa skal jeg lære dig at ri en Trøje sammen." Elias kravlede ned og lærte at ri Trøjen sammen, men da det var gjort, satte han sig igen op i Træet med sin Bog. Da han var seks Aar gammel, kunde han hele Katekismen udenad. Præsten og alle Naboerne var højlig forbavsede ved Overhøringen. „Hør min gode Mand", sagde Præsten, „den Dreng skulde I sende i Skole." „Har ikke Raad", sagde Faderen. Men alligevel, da Naboerne ikke kunde blive trætte af at forbavses over Drengens store Lærdom, fik Forældrene skrabet sammen en Sæk Brød, en Bøtte Smør, og en Bøtte salte Sild og sendte Drengen til Skolen i Ekenäs. Men i Sammatti taltes der nu ikke andet end Finsk, og i Ekenäs Skole var hele Undervisningen paa Svensk. Det holdt haardt, men det skulde gaa, og det gik. Det varede ikke længe, inden Drengen kunde Katekismen udenad ogsaa paa Svensk. Men da der var gaaet et Par Aar, havde de hverken mere Brød, Smør eller Sild at sende ham hjemmefra, og han maatte holde op at gaa i Skole. „Bliv du Skræder, min kære Dreng, og følg om- 154