Efterretningen om Opdagelsen af Kalevala. Dets poetiske Værd kunde han dog ikke straks have nogen Mening om, da han ikke var i Stand til at læse Finsk. Lidt efter lidt udkom dog den ene Sang efter den anden i svensk Oversættelse, og nu blev han greben af den største Beundring, ikke alene for selve Digtet, men ogsaa for det Folk, der havde formaaet at frembringe en saa rig og ejendommelig Poesi. Det varede ikke længe, inden han selv forsøgte at skrive i „Runometer": korte fir fodede Verselinier og Bogstavrim. Han fandt, at dette Versemaal laa saa godt for ham, som om han var født til at leve som Runemester ved Bredden af de store Indsøer Saima og Ladoga. Men at hans Digtning blev paavirket af Kalevala, var det mindste af det. Kalevala fik ogsaa stor Indflydelse paa hans Valg af Livskald. Jo mere han trængte ind i det vidunderlige Digterværk, desto mere forbavsede det ham, at det finske Folk engang havde haft Sangere, der kunde sidestilles med Homer og Ossian, det finske Folk, som han var vant til at betragte som en raa Masse, der var næsten uimodtagelig for Dannelse, og som ganske vist.ikke længer frembragte saadanne Værker. Men maaske den finske Befolknings låve Standpunkt kun var tilsyneladende? Naar Sangens Gave engang var givet et Folk, kunde den vel aldrig helt gaa tabt. Dersom Finnerne blev revet ud af deres Vankundighed og Daad-løshed, vilde den maaske komme frem igen. Der begyndte at gro et Ønske i ham om at blive Et Eventyr 11 i6i