den finske Races Vækker. Han spekulerede paa at opgive Lægebanen og i Steden for tage Præsteeksamen, søge Embede i et Finnesogn og der arbejde paa at vække Befolkningen. Paa den Maade vilde han kunne trænge ind i det finske Folks Væsen; ingen kommer jo Mennesker saa nær som Præsten. Var det ikke en herlig Tanke af Sveriges største Digter, den uforlignelige Almquist, at gaa ud blandt sit svenske Folk, opgive det civiliserede Livs Behageligheder for at føre en Värmlandsbondes strenge og nøjsomme Liv! Kunde man tænke sig et ædlere Kald end at bringe Dannelsens Skatte ud. til Bønderne samtidig med at man selv af dem lærte Tarvelighed, Taalmodighed, Styrke og Forstaaelse af den fattige Vildmarks stærke Poesi? Bonde vilde Topelius dog ikke være, men han vilde nok være Præst. Netop i Slutningen af Trediverne gik der en stærk religiøs Vækkelse over Landet, den ene efter den anden af hans Kammerater blev revet med af den og gik ud i Menighederne for at virke for den rene Fromhed, for den ved Pietismen genfødte Religion. Zachris saa paa disse alvorlige Sværmere med stor Agtelse og Beundring, flere af dem var hans nære Venner; de søgte at vinde ham for deres Anskuelser og opmuntrede ham til at bruge sine Evner i Guds Riges Tjeneste. Zachris opsatte dog at træffe en Afgørelse, til han var færdig med sin Kandidateksamen; før behøvede han ikke at bestemme noget. Der var jo een Vej endnu, der lokkede ham. Intet Fag havde i 162