FORLOVELSE Det var Aar 1842, kort efter St. Hansdag. Zachris Topelius sad i en Skydskærre og rullede ad støvede Veje hjemad mod Kuddnäs. Han var denne Sommer rejst hjem senere end ellers, skønt han vidste, at han ventedes med Længsel derhjemme, først og fremst af Henrik Backman, men maaske ogsaa af en til. Henrik havde i Sinde at forlade Nykarleby og drage til Hamborg, hvor han haabede at kunne skaffe sig bedre Indtægter, end det lod sig gøre i Finland. Han havde skrevet til Zachris og paa det indstændigste bedt ham paaskynde sin Hjemrejse, saa han kunde faa sagt ham Farvel, inden han forlod Landet, maaske for bestandig. Men Zachris havde ikke kunnet beslutte sig til at rejse. Han havde opsat det den ene Uge efter den anden. Man var kommet paa den anden Side St. Hans og allerede et Par Dage ind i Juli, inden han begav sig paa Vej. Nu sad han og tænkte med en vis Bitterhed paa Henrik Backman. Denne, der nu i ti Aar havde været hans Ven, denne smukke, indtagende unge Mand, som han elskede, som havde hele hans Fortrolighed, det eneste Menneske, som han kunde 188