Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktøren af Helsingfors Tidningar havde
ingen Medarbejdere, men var selv Mand for det
hele. Allerede dette viser, hvor yderst beskedent
hele Foretagendet var. Men det havde jo den
Fordel, at Topelius kunde lede sit Blad helt og
holdent efter sit eget Hoved. Han kunde uden
Indblanding følge sit eget Program.
Dette Program, der stod klart formet for ham
fra første Stund, satte han dog ikke som et Motto
under Bladets Navn, men det gamle Quid verum
etc. fik Lov at blive staaende urørt. Han udtalte
det heller ikke andetsteds med tydelige Ord, men
det levede i hans Sjæls Dyb og satte lidt efter lidt
sit Præg paa alt hvad han skrev. Det er nok
muligt, at han paa den Maade fik Vane til sjælden
at digte blot for Digtningens egen Skyld. Han
var Folkeopdrager, naar han digtede, og Digter,
naar han opdrog. Dette var i den Grad hans
Natur, at man næsten kan tvivle om, at han
betragtede noget Arbejde, idetmindste naar det var
skrevet i Prosa, som rigtig vellykket, hvis det
manglede det opdragende, vejledende Moment.
Naar et Land skal forvandles til en Rosenhave,
synes god Forstaaelse mellem alle Landets Ind-,
byggere at være det første fornødne. Og hertil
kræves jo fremfor alt, at man gør hverandres
Bekendtskab og lærer sine Landsmænds gode Sider
at kende. Men i Reglen er Forholdet det, at
Hovedstad og Provins er ganske fremmede for
hinanden.
Og hvad gjorde nu Topelius ? Allerede den 22.
Januar 1842 meddelte Helsingfors Tidningar, at der
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
