i en Præstegaard i det nordlige Finland var dannet et lille Akademi, noget i Stil med Hugo Löwen-stjernas i Almquists „Jaktslottet", skønt der var stor Forskel paa den Haand, der førte Protokollen. Medlemmerne af dette Akademi var Præstens fire Børn, Henrik, Emma, Thilda og Marie. Ung Henrik, der tillige var sin Faders Kapellan, havde lovet at meddele Bladet, hvad der foregik ved hans Akademi, og han holdt ærlig og redelig sit Løfte. Snart refererede han en Samtale om Runebergs „Julkvällen", snart en om Damernes Forhold til Politik. Til Tak for disse Bidrag modtog „Højstærede Hr. Henrik" nu og da et Brev fra Helsingfors, der beskrev et Besøg af Tronfølgeren samt meddelte et og andet fra Hovedstadens Teaterliv. Med stærk Spænding iagttog den unge Redaktør, hvordan dette Forsøg paa at gøre By og Land bekendt med hinanden blev modtaget af Publikum. Bladets eget Liv stod jo stadig i Fare for at slukkes. Alt beroede paa, om Folk vilde forstaa ham, glæde sig over hans gode Mening og unde ham deres Støtte. Men Folk forstod vist meget lidt af den gode Mening. De aller fleste syntes, at Helsingfors Tidningar blev redigeret omtrent som et haandskrevet Børneblad. Men alting var bedre end den tidligere Kedsommelighed med Avispolemik og slibrige Historier, og Abonnenterne forsvandt ikke, de tog endogsaa til i Tal. Der var intet rigtigt Fremskridt, men heller ingen Tilbagegang. Hr. Henriks Akademi opløstes dog efter et halvt Aars Bestaaen. Dets Ar- 203