Finland et Land i Opvaagnen, og man kan ikke tvivle om, at havde Zachris truffet de rette Mænd, de, der gennemførte den Tids store Reformer, vilde hans Skuffelse ikke være blevet saa stor. Det var sagtens den onde Skæbne, der gerne lader Misforstaaelser opkomme mellem Finland og Sverige, som indrettede det saadan, at han ikke kom i Berøring med nogen Svensk, der svarede til hans Forventninger. Nu havde han det Indtryk af sit Sverigesbe-søg, at han havde set et Teater uden Skuespillere. Han saa sig om i Stockholm og fandt Byen paa Højde med alle Lovtaler, men hvor var de Stormænd, der havde bygget Paladserne paa Holmene, hvor var de Statsmænd, der havde siddet paa Riddarhusets Bænke? - Han fandt Djurgården, men hvor var den gudbenaadede Sanger, der havde besunget dens Skønhed, hvor var den spillende Aand, der havde gjort selve Rusen tilgivelig? Han fandt Hammarby, men den Linné, der havde sendt Disciple ud for at indsamle Videnskabens Høst i alle Lande, han var borte for evigt. Han fandt Gripsholm, men hvor var nu den mægtige Vasaslægt, der drømte om Herredømmet over Østersøen og altid var paa Vagt mod Mo-skoviten? Han fandt Uppsala, men uden en Rudbeck, uden nogen storladen Fantast, der vilde gøre Sverige til al Dannelses Arnested. Han fandt Sko, men ingen glimrende Feltherre holdt Hof i dets prægtige Sale. 233