Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverige fandt han, men hvor var Svenskerne,
hans Drømmes Folk, hans Æres Folk, hans
Kærligheds Folk?
Den eneste iblandt dem, der svarede til det
Ideal, Topelius havde dannet sig af en virkelig, en
ægte Svensker, ham forfulgte de med Haan og Spot.
Almquist, han der elskede Glans og Ridderfærd
ligesaa meget som Alvor og Fattigdom, han der
var paia een Gang stærk og rig, fattig og ydmyg,
han der var dybttænkende og letsindig, der
havde trængt ind i alle Skønhedens Riger, en Konge,
der kunde sætte sig ned og undervise i en
Børneskole, en Præst, der svang en Krigers blinkende
Sværd, deres største Aand, den eneste Svensker,
ham forstod de ikke, ham fornegtede dette Folk
af Middelmaadigheder.
Og ligesaa lidt som Svenskerne forstod
Almquist, ligesaa lidt forstod de Finland.
De ventede, at Finnerne skulde føie sig
ulykkelige og undertrykte under russisk Herredømme,
og naar man sagde til dem, at dette Land, som de
ikke havde kunnet forsvare, nu idetmindste nød
Fredens Velsignelser, at det paa ingen Maade var
undertrykt, men blev styret af sine egne
Embedsmænd, efter sine egne Love, saa blev de ikke
glade ved at høre dette. Finland maatte ikke have
Lov at føie sig lykkeligt uden under svensk
Herredømme.
Det var maaske menneskeligt, at de følte det
saadan, men stort var det ikke og heller ikke klogt.
Svundne Tiders Svenskere vilde have set
anderledes paa den Sag.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
