det attende Aarhundredes Klædedragt: Knæbenklæder, Sko, lange Silkestrømper og brun, bredskødet Kjole med store Knapper. Han havde bundet et Skødskind om sig og havde skyndt sig saadan ud for at faa fat i Zachris, at han ikke havde givet sig Tid til at tage det af. „Hr. Licentiat," sagde han, „det skal være mig en Fornøjelse senere hen at give Dem en Prøve paa min Videnskab, men nu maa jeg til en Begyndelse forklare Dem en uhyre vigtig Ting. Jeg beder Dem derfor tage Plads og høre paa mig med lidt Taalmodighed." Han skubbede en ganske bekvem Lænestol hen til Zachris, og mens han selv satte sig paa Stenbænken ved Taarngluggen, fortsatte han med sin sædvanlige Veltalenhed: > Jeg er ganske simpelt en Mand, der har gjort det til mit Livs Opgave at trænge ind i Naturens Hemmeligheder, og det er allerede lykkedes mig at udfinde et og andet. Dog er der tilstrækkeligt Arbejde tilbage til Resten af min Levetid. En Tid, min Herre, søgte jeg efter Midler til at beherske Stjernernes Indflydelse. Jeg læste i mine Cirkler, at een Gang hvert femhundrede Aar indtræffer en Konjunktion af de tre mægtigste Planeter, Mars, Jupiter og Saturnus, og at en Talisman, smedet under denne Konstellation, er i Stand til ved deres forenede Kraft at beherske alle de andre Planeter. Men denne Konstellation varer kun otte Minutter, fjorten Sekunder, ni og fyrretyve Terzer, og ikke en Terz mere eller mindre maa gaa med til at smede den. Denne Omstændighed 261