Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modstaa ham, Skovenes skumle Skygger og
Skyernes sky Skarer flygter for hans Blik. Til sidst,
naar han har suset gennem Verden, gørende
Lysets Gerning videnom, naar Dalens taknemlige
Blomster og Lundens Fuglesang og Menneskers
glade Lovsange priser hans Værk, da sænker han
sin stærke Vinge og søger sig træt en Kløft, hvor
han kan slumre ind i stille Fred.
Det var et stærkt og et skønt Digt. De der læste
det, trak Vejret dybt, som befriet fra en tung
Byrde. Man følte en sikker Forvisning om, at
der gaves et Foraar for Menneskenes Verden
ligesaavel som for Enge og Lunde. Man hørte i Skyen
Vingeslagene af en stor Befrier. Digteren havde
ikke nævnt hans Navn, men det blev hvisket Mand
og Mand imellem: Revolutionen. Hvem anden
skulde den stærke Storm være, der spredte al Dunst
og Taage ?
Aar 1847 den 24. April offentliggjorde Zachris
en ny Foraarssang. Han kaldte den for Den blaa
Stribe paa Havet.
Der skildrer han, hvordan han fra et Bjerg ved
Havets Bred staar og ser ud over Bugter og
Sunde. Rundtom ham smelter Snedriverne, en
Anemone skyder op af Jorden i Læ af visne Blade,
Solen skinner, Foraarsstormen jager Skyerne bort,
den spirende Vaar mærkes alle Vegne, kun Havet
ligger endnu ubevægeligt med sine hvide Sletter.
Kæmpen, der kan bringe Jordens Klippegrund til
at bæve, sover i Lænker. Han alene kender ikke
sin Befrielses Time.
Dog jo! Langt borte glimter en mørkeblaa
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
