skulde holdes paa Gumtäckt Fælled, tre Verst udenfor Helsingfors den trettende Maj. Og mere endnu. Det, at han uden alt Hovmod kunde se sit eget Misgreb, det gjorde, at han igen kunde skrive et Foraarsdigt. Han følte stærk Trang til at klare sin Stilling, tale saadan til sine Landsmænd og Kammerater, at de kunde komme til at forstaa hvad han vilde og ikke vilde. Der var en festlig og højtidelig Stemning over Byen den Dag Studenternes Majfest skulde holdes. Det Præg havde den næppe haft siden Jubelfesten. Det var gammel Skik, at de finske Studenter holdt Majfest, men i hele tolv Aar havde den elskede Fest været forbudt. Nu, i selve Revolu-tionsaaret, var den imidlertid blevet tilladt. Myndighederne havde vel fundet det klogere at lade Ungdommen lege og spille Bold, end at den skulde gaa og smede Oprørsplaner. Ved Tretiden om Eftermiddagen drog Studenternes Tog ud til Festpladsen. I Spidsen for Toget gik Sangere og sang den taktfaste „Sitter i högen högättad hovding". Hele Byen var paa Benene for at se Afmarchen, og en Mængde Mennesker fulgte med ud til Gumtäckt for at høre Talerne og se paa Legene. Og den Forventning, hvormed Toget drog ud af Byen, blev ikke skuffet. Der var adskillige blandt Mængden, der havde medbragt Helsingfors Tidningar, som var udkommet om Eftermiddagen, for at vise deres Bekendte et Digt, der stod i den. Det havde Titlen Foraaret 1848. Folk læste det, mens de ventede paa 285