som talt ud af hans eget Hjerte. Man kunde mærke, at dette for Forfatteren var Fortællingens Højdepunkt. Alt hvad der senere fulgte havde ikke i samme Grad hans Interesse, ja, henimod Slutningen nøjedes han med blot kort og godt at meddele Begivenhederne. Han ofrede mange smukke Ord paa den ædle Keith, men det var ikke helt lykkedes ham at gøre Skikkelsen levende. Alle glædede sig dog over den fortræffelige Skildring af Åbo By og dens Indbyggere, der blev givet i Begyndelsen af Fortællingen. Et Middagsselskab hos Borgmester Merthen og et Kaffeselskab paa Runsala — man er nær ved at sige Alörn — udenfor Åbo kunde ikke være bedre gjort. Den livlige og fornøjelige Fortællemaade vakte stor Beundring, og man ansaa denne Roman for det bedste, Topelius hidtil havde skrevet. Efter denne afgørende Sejr dristede Topelius sig, vel forberedt og erfaren som han nu var, til at paabegynde Offentliggørelsen af Ringens Historie. Den 29. Oktober 1851 begyndte den gamle Felt-skær Andreas Bäck at fortælle den for Helsingfors Tidningars Læsere, og lige fra Begyndelsen .af var Lykken den vis. Her var ikke længer nogen Tøven eller Usikkerhed, her smeltede Digt og Virkelighed sammen til eet. Her oprulledes Historiens Drama med et Liv og en Friskhed, som man aldrig før havde kendt, uden det Skimmel og den Gravluft, der gerne hænger ved det forbigangne. Her talte et Fortællergeni, som i 313