FORRÆDEREN I I næst sidste Uge af Maj Aar 1854 offentliggjordes i Helsingfors Tidningar et Digt, der vakte den største Opsigt. Man læste det om og om igen, diskuterede det og forargedes. Hvor var det muligt, at et saadant Digt kunde staa i dette Blad? Der var man vant til at finde Frihedssange, Lyssange. Aldrig havde man tænkt sig, at den Haand, der havde skrevet Morgenstormen og Studentervisen, vilde lade sig bruge af Finlands Undertrykkere. Generalguvernøren, Fyrst Menschikoff, havde en Gang dekreteret, at fra Finland maatte man ikke høre noget, hverken godt eller ondt, og Finnerne havde paa deres Side slaaet fast, at Rusland maatte ingen holde med, enten det havde Ret eller Uret. Man kunde træde i russisk Tjeneste, man kunde som russisk Embedsmand tage imod Ordrer af den russiske Regering og udføre dem som en hæderlig Mand, det var der ikke noget forkasteligt i. Men et uskrevet og ubrydeligt Bud forbød enhver Finne frivillig at vise sig som Ruslands Ven og gøre sig til Tolk for dets Ønsker. 21* 323