Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Lyttet med Fryd til de tordnende Brag,
Da i hundrede Slag
Over Verden med Seier han dundred?
Seer Du nu, mcet af Erfaring og Aar,
Tvivlende til ved den brogede Færden?
Længes Du under de graanede Haar
Efter Fred midt i Ufredens Verden?
Viser man ikke Din Alder Respekt,
Kommer man ei Dine Ønsker imøde,
Bender sig bort den opvoxende Slægt,
Har Dit Ord ingen Vægt-
Vinker Savnet Dig hen til de Døde?
Endt er Din Ungdoms begeistrede Drøm.
Fremmed forlængst for hver ny Aabenbariiig
Kæmper Du svag mod den rivende Strøm
Som et Barn med Din Oldingserfaring.
Roser man Tiden, Dit kalder det Vind,
Finder, at Alt i Diii Ungdom var bedre:
Da var der Alvor i Daad og i Sind;
Hvor de Unge kom ind,
Stod de taus blandt ærværdige Fædre.
Underligt hasted Dig Tiden afsted,
Barnet fast blev Dig for klog paa sin Skamle:
Tidsstrommen rulled, Du fulgte ei med,
Dit holdt fast ved det Vante, det Gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
