Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Mod Din hellige Eenfold, Din Fædrenetro
Satte kjækt man Systemer paa nyeste Mode,
Duunhaget Dreng hørte Græsset at groe;
Naar de Vittige loe,
Loe de ikke fom Rahbek og Tode.
Siig mig, Du Gamle, hvad tykkes Dig nu?
Bliver Dig Verden alt værre og værre,
Synes Dig Jorden slagen med Gru
Og forladt af sin Skaber, sin Herre?
Rammer det Dig med Aarhundreders Vægt,
Det Uhyre, som skeer; troer Du Verden skal bløde,
Blode af Saar, som Du meente var lægt,
Og den levende Slægt
For sit Letsind forfærdeligt bøde?
Gamle, fornem dog et trøstende Ord,
Hør det, det lyder til Dig fra de Unge:
Seire forvist skal Lyset paa Jord,
Det er sagt med Propheternes Tunge.
Han, som før Dagenes Fødsel var til,
I de rullende Tider bag Stjernerne vaager.
Livet er intet Tilfældighedsspil —
Der maa skee, hvad der vil,
Det skal dages trods Uveir og Taager!
Vakler end Alt i det flygtige Døgn-
Vælte sig vildt Nattoner i Krampe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
