Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VI. Et Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
„Hvorfor troer I , at jeg sorger?" spurgte han.
„Naa, saa Du lader, som Du ikke forstaaer mig,"
ytrede hun heftig. „Det er da ikke alene den Gamle,
som boerer paa sin Hemmelighed, uden at have Sands
og Tanke for andet. Du har heller ingen Tillid til
mig."
„Jeg forstaaer ikke, hvad I mener, Ellen?"
„Aa, Du lader kun saa, men det kunde maaske
blive til Din egen Skade, som Du snart skal erfare.
Dengang Du var lille, Jakob, kom Du hen til mig,
naar der gik Dig noget imod. Du betroede mig, hvad
Du fattedes, og saa laa vi vore Hoveder sammen og
hjalpes ad, som vi kunde bedst. Kan Du huske det?"
„ J a !"
„Hvorfor er det da ikke loengere saaledes? — Jeg
har ammet Dig ved mit Bryst og voeret Dig i Moders
Sted siden Madsans Kone, min Soster, dode, jeg toenkte,
at det skulde give Dig Fortrolighed til mig. — Ingen
Udflugter!" afbrod hun ham, da han provede paa at
tale, „Du gaaer og grubler og sorger, og Du og din
Fader, som altid for have voeret enige, lige til denne
Ulykkesfugl kom i Huset, arbeide nu hinanden imod, idet
Du skjuler Den han vil robe."
Jakob soer op af Stolen.
„Bliv siddende," vedblev hun hviskende, og udstrakte
Haanden med en bydende Mine imod ham. „Jeg veed
alt. Jeg har ogsaa talt med hende histoppe paa Gaarden."
„Hvem?"
„Froken Sophie Lykke. — Ak, I ere saa unge,
lille Born, og toenke ikke paa, at vi Andre ogsaa have
voeret det. Tiden fletter vel Mindet herom ud i vort
Ansigt, men den lader det blive tilbage i vort Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
