Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VI. Et Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Frokenen smilte til mig, og rakte mig sine hvide, smaa
Hoender, naar vi modtes, og hvergang spurgte hun,
hvordan har Jakob det. Nys forleden var jeg deroppe
igjen, for at faae Tcerskemandens Kone, den gamle
Karen Rogters, til at signe vor Ko, som havde noget
Troldtoi i sig, saa kom Frokenen ud paa Trappen og
begyndte at sporge mig, hvordan det stod til hernede.
I har opdraget Eder en fortræffelig Pleieson, sagde hun
i Samtalens Lob, for vi stod vist over en halv Time
og talte sammen. Ja, det er sandt, svarede jeg, men
det er ogsaa den eneste Nytte, jeg er til i denne Verden.
— Han har en oedel og trofast Charakteer. Hils ham
fra mig."
Jakobs Dine straalede, han vovede ikke at se hen
paa Ellen, og hans Stemme skjcelvede af en heftig Be-
vcegelse, idet han svarede:
„Hun erindrer mig fra den Tid vi have leget sam-
men som Born."
„Aa nei," sagde Ellen, „hun erindrer Dig fra den
Tid hun elsker Dig."
Jakob svarede ikke, han var uforberedt paa denne
Mring, der bragte hans Kinder til at glode.
„Hvorfor tier Du?"
„ I tager feil."
„Troer Du? — Ja, hvis det var om en Mand
jeg talte, saa kunde det voere muligt, men seer Du, lille
Jakob, det gaaer os Gamle saaledes her i Verden, at
vi vel ikke lcenger ere istand til at fole som de Unge,
men til Gjengjeld foroger Alderen vore Evner til at
bedomme de Unge, og jeg siger, at hun elsker Dig, jeg
har mine Kjendemcerker! — Du elsker ogsaa hende, ikke
sandt?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
