- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 1. Herremænd : Fortællinger /
74

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VI. Et Lys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lyde i det stoerke Frostveir. Jgaar, henimod Aften, kom
Ladefogden ned fra Herregaarden og forlangte Madsan
i Tale. Du kjender ham nok, denne skulende, grinende
Karl, der boerer falsk Haar paa sit Hoved, falske Ord
paa Loeben og et falskere Hjerte i sit Bryst. Jeg var
gaaet ud for at hente mig en Kurvfuld Torv, og da
de frygtede for, at jeg skulde komme til at hore hvad
de talte om, gik de hen bag Huset, men Ingen af dem
vidste, at jeg stod inde i Torvehuset. — Der er bestemt
noget paafoerde, horte jeg Ladefogden hviske, for Espen
Skytte har skikket begge Hr. Axel Gyldenstjernes Ride-
hopper hen til Smeden, for at faae nye Sko lagt under
dem, og jeg har faaet at vide af hans Kone, at de skulle
ride dem ned til Granskoven imorgen Aften. — Madsan
gned sig fornoeit i Hoenderne, han begreb alt, — jeg ogsaa.
De stode nu lcenge og taltes ved om den Ting, og jeg fik
da ud, at Daniel Friis havde drukket med Ladefogden
nede i Veierslov Kro og kjobt ham til at underrette sig
om alt hvad der foregik oppe paa Gaarden. Madsan
paalagde ham, at vende tilbage saa hurtig som muligt,
for at hans Fravcerelse ikke skulde voekke Mistanke, han
skulde lade, som om han ikke vidste noget, det ovrige
lovede han selv at sorge for. Lidt efter skiltes de. —
Kan Du nu forstaa, hvorfor jeg for sagde, at det havde
voeret godt, om Du viste mig lidt mere Tillid. — Uden
denne Leilighed iaften, vilde jeg ikke have kunnet ad-
vare Dig."
Jakob blev siddende nogle Oieblikke, overvceldet af
Ellens Ord. Derpaa reiste han sig og rakte hende
Haanden, medens han sagde:
„Ak, Ellen! hvorledes skal jeg kunne gjengjelde Dig,
hvad Du har gjort for mig?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:00:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free