Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VI. Et Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
„Sligt sporger man ikke om," svarede han.
„Hvorfor ikke?"
„Fordi man ikke faaer Svar derpaa."
„Det behoves heller ikke. Dengang Du sad paa
mit Skjod og loerte at lcese dit Fadervor, loerte jeg Dig
tillige at voere aaben og sanddru og det har frugtet.
Du kan ikke dolge, hvad Du foler. Hoev kun dit Hoved,
hvad Ondt har Du gjort, som Du skulde behove at
blues over? — Du elsker Datteren og vil frelse Faderen.
— Dermed vil jeg hjcelpe Dig."
„Ja, Du smiler og anseer det for umuligt, men en
god Villie drager et tungt Lces, og Du er ikke voxet
fra min Hjoelp endnu. Det Barn en Kvinde engang
bar i sine Arme, bliver hun bestandig ved at boere i sit
Hjerte. — Lyt efter mens jeg taler, naar Du horer den
Gamle komme, dine Oren ere bedre end mine. — Oberst
Lykke holder sig skjult oppe i Jlensborg Ruiner, som
Du veed, og som jeg ogsaa veed, siden jeg imellemstunder
om Aftenen har seet hans Lys skinne inde i Kjcelder-
hvoelvingen. Siden Madsan og Daniel Friis troengte
saa haardt paa ham, have I besluttet at faae ham bort
herfra, Planen er lagt, Frokenen skulde folge med, og
to Heste ere bestilte til at vente nede bag Granskoven
paa Sondag Aften, altsaa imorgen. — Det er alt hvad
Du veed, men Madsan veed endnu mere."
„Hvorledes?’ udbrod Jakob, som med dybeste For-
bavselse havde lyttet til.
Den Gamles rynkede Ansigt smilede tilfreds over
den Opmærksomhed hun vakte.
„Giv vel Agt paa, naar Du horer ham komme.
Sneen ligger hoit her udenfor, og hans Fodtrin ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
