Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - II. En mørk Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
II.
E n ms r k Aften.
Foraarsaften sad Marquard og Fru Ingeborg
inde i Salen. Solen gik ned bag Skoven, dens sidste
Lys faldt ind igjennem de smaa, gronne Ruder og kastede
et rodligt Skoer over de falmede Tapeter og Voerelsets
tarvelige Mobler. Marquard sad ved Vinduet og stirrede
ud over Skoven.
Det var en hoi, bleg Mand, med hvide Haar, ind-
faldne Kinder og en bred Pande. Hans Ydre bar Proeg
af al den Affældighed, som en loenge fortsat og frugteslos
Kamp udover paa Gemyttet; selv i hans Sm il laa et
Udtryk af Smerte. Desuagtet havde Aarene ikke voeret
istand til at forstyrre dette Ansigts oprindelige Adel;
han lignede en af hine gamle Ruiner, der endog i deres
Tilintetgjorelse bevare Proeget af fordums Storhed.
hans ydre Adfoerd viste sig bestandig denne forekommende
Opmoerksomhed mod de Tilstedevoerende, der ligemeget er
en Hoflighed og et Bevis paa Selvagtelse. Hans Stemme
havde et Udtryk af Velvillie og antog en inderligere
Tone, hvergang han henvendte fig til Ingeborg.
Jngeborgs blege Ansigt syntes ved den forste Be-
tragtning at voere koldt og bydende, men dette Udtryk
skuffede; i Virkeligheden vidnede hendes Troek alene om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
