Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - II. En mørk Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
blege Ansigt, tilbageholdt han det straffende Svar, som
svoevede paa hans Lceber, og svarede:
„Du er endnu saa ung, min Son, men jeg troede
dog. Du vidste, hvor umuligt det er for os, at erhverve
nogen Lykke paa vore Pligters Bekostning."
Han tog Brevet, som Ingeborg havde lagt i Vin-
duet, og loeste det. — Hun har vanoeret os, er flygtet,
— og mine Sange! naar vil jeg igjen faae dem at hore?"
Denne sidste Tanke tilintetgjorde fuldkommen al
Rest af Selvbeherskelse; den laa hans Hjerte noermest,
den eneste Lykke, han endnu havde tilbage. Han boiede
sig ned mod Bordet og groed hsit.
Ingen vovede at afbryde den uhyggelige Tavshed,
som loenge fandt Sted Maanen faldt i en skraa Ret-
ning ind i Salen og belyste disse tre nedtrykte og blege
Skikkelser. Den samme Stilhed hvilede i Stuen som
udenfor, men hvor forskjellig var ikke denne Stilheds
Aarsag.
Fru Ingeborg boiede sig over Marquard og lagde
sin Haand paa hans Hoved. Han greb den og kys-
sede den.
„ I syv og tredive Aar!" hviskede han sagte og
fljcelvende, „har Du og jeg, min Hustru, voernet om vor
JEre, for at vi kunde levere den saa reen og pletfri til
vore Born, som vi selv modtoge den. Hun har tilintet-
gjort vort Voerk; man vil smile, naar man noevner vort
Navn, man vil spotte, naar man moder os paa Veien.
Marquard Trane, som hverken Nod eller Savn kunde
boie, — thi jeg troer, at vi have lidt noget, udstaaet
n oget,––– Nu vel!" vedblev han, med et pludseligt
Tankespring, og hoevede sit Hoved, og hans Stemme
antog en ubeskrivelig Adel og Hoihed, — „hvad vil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
