Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - II. En mørk Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
„Og paa hvem falder den? Lad mig kun kjende
min Ulykke til Bunden."
„Den rige Krcemmer Mikkel Skous Son nede paa
Leerbcek. Han pleiede at komme herop hvert Aar ved
Snapstingstid, som Du veed, for at hceve sine Rente-
penge hos os; han saae Anna, han talede gjerne med
hende."
Under den vilde og lidenskabelige Smerte, som
ethvert af Marquards Troek robede, medens hans Loeber
fkjcelvede, og Sveden perlede paa hans Pande, fornoegtede
hans oedle Natur sig ikke; han koempede for at synes
rolig og trykkede Ingeborg til sit Bryst, idet han hviskede:
„Hun flygter fra sine gamle Foroeldre, hun formceler
sig med en Borgerlig — den Ulyksalige!"
„Hun elsker ham," svarede Erland i en Lrbodig og
undskyldende Tone.
„Du tager feil, det er umuligt."
„Hun elsker ham," gjentog Sonnen bestemt, „som
jeg elskede Proestens Datter"
„Nei, ikke saaledes, min Son! Du ofrede denne
Kjoerlighed for din Pligt og LEre. Lign aldrig Dig
med hende."
„Nei, min Fader!" svarede Erland bittert, „jeg
sammenligner os ikke heller; det er kun en Mand, hvis
Hjerte lader sig pine saaledes; min stakkels Ssster vilde
voere gaaet tilgrunde derved; hun vidste det og ofrede
derfor Pligten for sin Lykke. Gud i Himmerig veed
alene, hvem af os to, der er bedst faren."
Marquard kastede et forbavset Blik over til Erland;
han var ikke vant til dette bestemte, noesten bebreidende
Sprog, men da han saae den dybe Smerte i Tonnens
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
