Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - III. En Fristelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
gjorte Kjole, som da Anna forlod Mindstrup. En paa-
faldende Modsoetning til denne Armod dannede et stort,
ciseleret Guldboeger, som stod foran Marquards Plads.
Det var en Gave, der mindede om en af de foregaaende
Kongers Besog paa Mindstrup, et Arvestykke, der horte
til Husets dyrebareste Erindringer og saa at sige den eneste
voerdifulde Gjenstand, som man hidtil ikke havde skilt sig
ved, hvor store Fristelserne endog havde vceret.
Lidt efter Bordet kom Erland ind med en Bouquet
Roser, som han halvtundseelig og skjult sogte at bringe
Anna. Marquard bemoerkede det og udbrod, da han
saae et af disse Forsog mislykkes.
„Hvorledes boerer Du Dig ad, min S o n ! man brin-
ger ikke en Dame Roser paa denne Maade."
Han tog Blomsterne fra Erland og rakte dem med
et forekommende Sm il til hende.
„Det gaaer min Son, ligesom det er gaaet os Andre,"
sagde han „De maa lade Villien gjoelde for Evnen i
de Opmærksomheder, vi onske at vise vore Gjoefter."
Anna tog Blomsterne og kastede et taknemligt Blik
over til Erland.
„Det er fra mit lille Rosentrce," hviskedehun halvhoit.
„Ja!" svarede han, „det er blevet stort siden."
Noget efter meldte Dorthe, at Tjeneren ventede
Anna. Hun reiste sig og tog Afsked. Fru Ingeborg
trykkede hendes Haand og forlod derpaa Voerelset for at
skjule sine Taarer. Erland slyngede begge sine Arme
om Annas Ha!s og udbrod hoit:
„Farvel, farvel, min kjoere Soster!"
Marquard tilkastede ham et strengt og straffende
Blik; han syntes ikke at bemcerke det, men fulgte hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
