Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - III. En Fristelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Anna undertrykte med Moie sin Bevoegelse. Hun
strakte frygtsomt Haanden hen mod Marquard. Inge-
borg brast i Graad, hun havde foldet sine Hcender og
saae over til ham med et bonligt Blik, men sagde intet.
Ogsaa i Marquards Trcek var en Kamp synlig. Han
reiste sig, greb den fremrakte Haand og udbrod:
„Bordet er doekket, min Frue! behager De at dele
vort tarvelige Maaltid?"
Med disse Ord forte han Anna op til Hoederssoedet,
en gammel, hoirygget Loenestol, som stod ncermest ved
Kaminen.
Anna tog Plads; idet hun satte sig kastede hun sit
Blik op paa et morkt og velbekjendt Portrait af en
gammel, harniskklcedt Ridder, som hang foran hende over
Kaminen.
„Det er vor Stammefaders Billede, De betragter,"
ytrede Marquard, „en as de Mange, som bragte Mar-
quard Tranes Familie Glands og Hoeder."
Denne Atring indeholdt en mere bitter og saarende
Hentydning, end Marquard maaske havde villet lcegge
deri; han indsaae det og tilfsiede derfor hurtig og med
et venligere Sm il:
„Desvoerre er ogsaa Fortidens Glands det eneste,
vi have at holde os til, thi som De seer, min Frue, af
denne tarvelige Anretning, have vi just ingen synderlig
Grund til at rose os af, hvad der for Oieblikket er
blevet tilbage."
Udentvivl var ogsaa Bordet det meest oiensynlige
Bevis paa Marquards Armod; Retterne bestode af Jord-
frugter og saltede Fisk. Moblerne i dette Voerelse vare
de samme som for. Marquard bar den samme luvslidte
Floielskloedning. Fru Ingeborg den uforandrede, hjemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
