Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men jeg lod dem gaa og sagde, at jeg havde lovet Pigen
til Jes Gjortlers."
„Det er ikke gaaet Clemens et Haar bedre, de tyste
Piger ere som bandsatte efter ham."
„Virkelig?"
„Ja, det kan nok vcere. — Fatter, Fatter! skrev
han i sit sidste Brev, det er et sarligt Land sor mig,
det tyske, med alle dets smukke Piger. M it Hjerte havde
voeret voek, vel de hundrede Gange, om jeg ikke havde
varet paa det, og sagt dem, at de ingen Forhaabning
kunde gjsre sig, formedelst jeg kun toenkte paa den
kleine Julle."
„Det gjor Knoegten mintro Ret i, Gjortler, jeg
vilde blot onste, at vi kunde faae Pigebarnet til at
! holde af ham igjen."
„Aa, det giver sig nok, man kommer forsi til at
holde ret af hinanden efter Bryllup et, det veed jeg af
) Erfaring."
„Ikke altid, lille Jes, ikke altid, siden Julle forrige
Vinter saae den unge Grev Peter ovre paa Endrupholm,
toenker hun ikke paa Andre. Det var et dumt Indfald
af mig, at stikke hende over til hendes Tante, hvor de
loerte hinanden at kjende. Jeg troer han har friet til
hende, og hun har naturligvis sagt ja. Det er en kjon
Person, den Grev Peter, alle Pigerne ere forgabede
i i ham."
„Det kan gjeme voere. Clemens er ikke kjon, men
han forstaaer en kjon Profession, det troer jeg varer
" " e r ved. Hvad?"
„Ja, det er vist."
„ I skulde have foreholdt Julle hendes Opfsrsel, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
