Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
betydet hende, at der ikke kom noget ud af, at foeste sine
Tanker paa den Grev Peter."
„Det har jeg gjort, Jes Clemens."
„Hvad svarede hun?"
„Ja, hvad svarer man ved en saadan Leilighed,
hun stak i at groede, og forsikrede, at hun var den
ulykkeligste Skabning paa Jorden, naar hun ikke kunde
faae sin Grev Peter."
„Aa hun glemmer ham nok, naar hun forst bliver
gift med lille Clemens, det har ingen Nod. Endskjondt
et Fruentimmer kan have en moerkelig Hukommelse i
flige Sager. Jeg troer jeg kan tale med om den Ting,
naar jeg tomter paa min egen Datter, den stakkels
Trine."
„Hvad mener I , Nabo?"
„Har I ikke nok hort Tale om, at lille Trine holdt
af Byfogdens Son, den unge Frans Thorsen. De vare
ogsaa forlovede, men jeg vilde naturligvis ikke vide noget
deraf, og giftede Trine bort med Dallerup Moller.
Hun groed sine modige Taarer, og lagde sig paa sine
Knoe og bad til os og til Gudfader, om hun maatte
blive fri for Molleren, og det var kun et sorgeligt
Bryllup; men gift blev hun alligevel."
„Og glemte hun Frans?"
„Ja vist gjorde hun, Gronning. Hun noevnede
aldrig hans Navn, i de syv Aar hun var gift. Derimod
kan jeg ikke noegte, at hun bestandig var sorgmodig og
stille, og Christoffer svoer paa, at han aldrig havde set
et Sm il paa hendes Ansigt."
„Hun glemte ham ikke, Jes."
„Hun glemte ham, Gronning, og passede sit Huus
og forrettede sin Gjerning som et retskaffens Fruen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
