Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Folkene, aa ja, den kan ogsaa vcere god, men saa skulde
I kjobe en af mine, de have en ganske anderledes Klang.
Jeg bruger selv et Tudehorn, som jeg har muret fast i
Vcrggen, ved Hjcelp af dette kan jeg, uden at forlade
mit Vcrrksted, kalde paa hver en Sjcel i Huset, lige fra
Kjoelderen til Kvisten; saadan et skal jeg forcere Eder,
naar vi ere blevne Svigerfadre."
„Det kunde mintro ikke vcere saa galt, men der
horer jeg Julle komme, husk nu paa, hvad jeg nylig
sagde, Jes Clemens; vi maa fare lidt i Mag med
hende."
Den Omtalte, som i dette Oieblik traadte ind i
Vcerelset, var en ung Pige, tilsyneladende ikke over atten
Aar gammel, hendes Udtryk, Gang og Holdning robede
en hoi Grad af Uskyld og tillige hele den Inde, som
tilhorer Ungdommen, og forsvinder med den. Disse
klare og blide Oine, saa livsfriske, saa levende, syntes
endnu aldrig at vcere blevne formorkede af nogen Lidenskab,
til Trods for den oftomtalte Grev Peter. Hendes Figur
var slank og speed i alle Former, storre Agtpaagivenhed
eller en omhyggeligere Opdragelse vilde maafle have
givet den en elegantere Holdning, men tillige berovet
den en Deel af det naturlige og barnlige, der henrev og
indtog Enhver for hende.
„Godaften, min Lille!" sagde Gronning. „Din
Gudfader, Jes Clemens, er kommen for at hilse paa Dig."
Julies Hilsen indeholdt storre Kulde end hun sand-
synligvis vilde have vist mod enhver Anden. Sagen
var, at Gjortlerens Plan og hans Sons Hjertes-
anliggende allerede var hende bekjendt.
„Horer Hun ikke, hvad hendes Fader siger, lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
