Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julle? Hun synes at behandle mig saa fremmed i den
sidste Tid."
„Ja, men det er da jeres egen Skyld, Jes Gjortler,
for det samme gjor I jo ved hende."
„Jeg?"
„ I siger jo Hun til hende."
„Det siger jeg jo til min egen Kone, troer I da
maaske derfor, jeg behandler hende som fremmed? Jeg
veed nok, at de hos de unge Forums og hos Teubners
siger Du og I , men jeg er en gammel Mand, Mikkel
Gronning, og holder mig til gamle Skikke. — Se, hvor
pyntet den lille Julle er, man skulde tro, det var Hellig-
dag, og sikken deilig Kjole, jeg troer saamcend ikke vor
Motter hjemme eier saadan en Dragt i hele sit Skab.
Det er rigtignok godt at se, at hun er eneste Barn."
„Ja, lad nu det voere godt, Jes!" ytrede Kjob-
manden, som med en storre psychologisk Sands begreb,
at Gjortlerens Indledning ikke var den heldigste til at
stemme Julie til Gunst for hans Plan. „Det var ikke
derom vi skulde tale."
„Nei vist ikke. Gronning og jeg sad just og over-
lagde med hinanden, paa hvad Maade vi skulde skaffe
lille Julle den bedste Fremtid, og vi udfandt — "
„Jeg har allerede udfunden, at Mester Clemens
ikke behover at voere med i et saadant Anliggende, det
vil min Fader kunne paatage sig alene."
„Det skal I ikke sige for vist," svarede Gjortleren
med et Sm il, „jeg maa nok ogsaa voere med, siden det
er min Son, i hvis Haand hendes Fremtid bliver lagt."
„Jeg forstaaer Eder ikke, Mester Clemens," svarede
Julie, uden at slaa Oinene op fra det Strikketoi, som
hun havde taget i Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
