Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
en Heftighed, som tikjendegav en loenge undertrykt og
skjult Kamp.
„Tvinge Dig," gjentog Gronning, „Gud velsigne
Dig, mit Barn, det vil jeg paa ingen Maade, det er
blot mit Onske, min bestemte Villie, at Du gifter Dig
med Clemens, saasnart han kommer hjem. Nu veed Du
min Mening. Gaa din Vei og lav os en rigtig god
Thevandspunsch."
Da Julie forlod Stuen reiste Gronning sig, strakte
med en hoitidelig Voerdighed sin Haand ud mod Gjort-
leren og udbrod:
„Jeg takker Jer, Jes, I har talt som en Prcrst."
„Nei, som en Svigerfader," sagde Jes.
„ I har talt som en Proest, og der er mange Flere
end Voegteren og Hunden, der forstaa at tjene deres
Fode med Munden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
