Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - II. Bevis paa Spaadomskunstens Paalidelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
II.
Bevis paa Spådomskunstens Paalidelighed.
^ a Julie vendte tilbage til sit Voerelse, fandt hun
den gamle Else, Hnusholdersken og hele Byens Fortrolige,
ifoerd med at loegge Kort op paa et Bord ved Vinduet.
Else var en af disse Tjenestetyende, der synes at tilhore
det forrige Aarhundrede, og som til vore Dage har
efterladt soerdeles vansloegtede Efterkommere. Hun vidste
bedre Besked om Familien i dens videste Forgreninger,
end nogen Anden, hun sagde vi til Herskabet og Du til
Julie, fordi hun havde voeret hendes Amme og senere
hendes Fortrolige, i engere Betydning end det soedvanlig
pleier at voere Tilfoeldet.
„Det var godt, at Du kom, lille Julle, for nu har
jeg lagt Kortene op to Gange, og bestandig slaaer det
til, vi skulle nu prove paa det den tredie Gang."
„Aa Du, med dine tossede Kort," svarede Julie,
hos hvem den sidste Rest af Mod og Fatning var for-
svunden, idet hun forlod Faderens Voerelse. „Jeg troer
ikke loenger paa Spaadomskunster."
„Vor Herre bevares, troer Du ikke paa Spaadom
efter Kort, det var da en moerkvoerdig Vantro. At
tvivle paa dem, der spaa i Kaffe, det lader jeg gaa,
endskjondt jeg kjender en gammel Taterkvinde nede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
