Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - III. Krostedet i Roest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Det blev Middag inden hun havde naaet Halvveien
til Herregaarden.
„Guds Fred og Goddag!" tilraabte en gammel
Bonde hende, som medens hun gik forbi hans Hytte,
stod i Halvdoren, med Armene lcenede paa Slaget, ifcerd
med at anstille Betragtninger over Veiret.
Julie standsede mat og aandelos. Sveden perlede
paa hendes Pande, hendes Legeme skjielvede, hun spurgte
Bonden, hvor langt der endnu var til Endrupholm.
„Saamamd!" svarede denne, i en langtrukken, dvoe-
lende og besindig Tone, som betegner den jydske Hedeboer,
„der er endda ikke saa sarligt langt dertil. Hvor er
ellers den lille Jomfru fra? med Forlov at sporae."
„Fra Varde," svarede Julie utaalmodig.
„Ja saa, sra Varde, Hun er maaske bosat der?"
„Ja vist, min Ven, men jeg har nu besvaret dit
Sporgsmaal, og Du glemmer mit. Hvor langt har jeg
til Endrupholm?"
„Naar Hun nu kommer lidt loengere ned, saa er
Hun i Roest, derfra kan Hun skraa tilhoire ved Ledet,
eller lidt loengere nede ved det store Piletrce, saa gaaer
Hun igjennem Granstrup Skov, men hun kan for den
L-ags Skyld ogsaa gjerne blive ved at gaa lige frem,
ned efter Veirup til, for saa gaaer der en Vei af tilhoire
efter Omme, og derfra kan Hun se Endrupholm, som
ligger i Sydvest."
Med disse Ord tilnikkede Manden hende et Farvel,
drog Doren efter sig og forsvandt i Hytten. Den ulykke-
lige Julie brast i Graad og gik videre.
Efter endnu en halv Times Gang, under hvilken
den sidste Rest af hendes Kroefter fuldkommen forsvandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
