Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - III. Krostedet i Roest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
den gamle Elses Velsignelser og fromme Dnsker. Det
slette Veir afskrcekkede hende ikke, endnu mindre Veien,
den var forekommet hende saa kort, da hun sidst tilbage-
lagde den, rigtignok skete dette i en blod og magelig
Vogn, trukken af to fyrige Heste, idag derimod maatte
hun vandre samme Vei tilfods, men, som sagt, Julie
toenkte i dette Dieblik ligesom alle store Aander kun
paa Maalet og trodsede de Hindringer, der stillede sig i
Veien for det.
T il denne eventyrlige Reise var hun ifort en graa
Halvkaabe, sort Silkekjole og Floils Hat. Den stakkels
Pige! hun forstod, hvorledes man skulde klcede sig til et
Bal eller en Spadseretur, men ikke til en lang Fod-
vandring, endnu mindre naar der, som idag, gaves den
behagelige Udsigt til at tilbagelægge denne Vei gjennem
Gruus og dybe, ubeboede Lyngheder, i en jevn og ved-
varende Regn.
Da Regnen begyndte svobte Julie sin Kappe tcettere
om sig, og toenkte som den strandede Philosoph: Jeg
boerer alt mit med mig. Hun foregoglede sig Haab og
lykkelige Indbildninger, og en ung Piges Bryst gjemmer
en uendelig rig Verden af disse.
Flere Timer forlob saaledes, Julie vedblev ufor-
trodent sin Gang, og Regnen holdt ved med ikke ringere
Ufortrodenhed. Hendes Kloeder floge sammen om hende,
den nydelige Halvkaabe havde mistet sin Form, hendes
Fodder bleve omme og trcette, disse smaa Fodder, der
hidtil kun havde betraadt de blode Tcepper i Gronnings
Dagligstue, arbeidede sig i Dag for forske Gang igjennem
Sand, Lyng og den ubeskrivelige Blanding af Dynd,
som Hedeveiene fremvise i Regnveir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
