Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem med Bossen, lamede hun sig ud af Vinduet.
En levende Deeltagelse laa udtrykt i det Blik, hvormed
hun betragtede den ulykkelige Skytte. Rudboek gav et
Tegn til Tjenerne, Hjorten blev halet forbi. Jes sigtede
og skod. Endnu for Krudtdampen var forsvunden, soer
et lykkeligt Sm il over hans Ansigt.
„Gud ske Lov!" hviskede han halvhoit, „saa har
jeg vundet."
De fem Herremand ilede ned til Hjorten. Paa
Halvveien tilkjendegav Valdhornene, at Jes havde truffet.
Kuglen sad midt i det rode Hjerte. Rudbceks Blik
havde antaget et endnu lumskere Udtryk end hidtil.
Medens de Ovrige udbrode i Lovtaler over det heldige
Skud, raabte han:
„Ja, hvad vil det sige? Den Gavtyv havde min
Sjoel let ved at troeffe. De Kotere halede jo saa lang-
somt i Hjorten dernede, som om det var deres Hensigt
at lade den blive staaende midt paa Banen. Jeg for
min Part mener, at dette Skud ikke skal gjalde, og at
han maa gjore det om igjen." Han blinkede til sine
Venner og vedblev: „Hvad sige I Andre?"
„Ja, det kan rigtignok ikke noegtes, at Billedet gik
langsommere over Banen, end det pleiede for," udbrod
den Ene.
„Vi holde med Rudboek, og Du maa gjore det om
igjen, for at vi kunne se, om dit forste Skud ikke var
Slumpelykke," ytrede de Ovrige.
Alle de afvexlende Sindsbevægelser, som Jes denne
Morgen var bleven Gjenstand for, havde endelig udtomt
hans Taalmodighed; maaske ogsaa den sidste Atring,
der i lige Grad forringede hans Held og kroenkede hans
Selvfolelse som Joeger, bidrog dertil. Den bedende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
