- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 1. Herremænd : Fortællinger /
233

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mine i hans Ansigt svandt paa eengang, han hoevede
sit Hoved, hans Skikkelse syntes at blive hoiere, et stolt
og noesten haanligt Sm il spillede omkring hans Loeber,
idet han svarede:
„Det skal ske, som I siger, naadige Herrer! og for
at mit Skud ikke skal gjoelde som Slumpelykke i Eders
Tanker, saa vil jeg endnu gjore et tredie Skud og et
fjerde tillige, og et til for Eders LEres Skyld, saamange
I ere tilstede. Men saa lade I ogsaa mig Fattigmand
fare i Naade og holde Eders Lofte," tilfoiede han i en
blodere Tone.
„Det kan Du lide paa," svarede Rudboek med
samme uheldvarslende Sm il som tidligere. „Lad selv
din Bosse, saa kline vi et nyt Hjerte over det forrige."
Medens Rudboek og hans Venner gik ned til Hjorten,
kastede Jes sit Blik op mod Vinduet. Ingers blege
Skikkelse viste sig endnu i Karmen, hendes morke Dine
hvilede ufravendt og sorgmodigt paa Skytten. Jes folte
Blodet stige op i sine Kinder, han skjoelvede under disse
straalende Dines Lys, og medens han vendte sig om til
Bordet efter Krudt og Kugle, folte han sig endnu be-
hersket af dette Syn og af alle de halvtudslettede Minder,
som derved kaldtes tillive paany. Det var Inger fra
fordums Dage, det samme fornemme og blege Ansigt,
der havde bevaret sine lykkeligste Sm il for ham, de
samme straalende Dine, han havde betragtet, medens
hans Hjerte bankede, og hans Sjoel var opfyldt af skjonne
dromte Billeder, og af Tillid til en Lykke, som Frem-
tiden dog saa bittert skulde fluffe.
I Sandhed, Rudboek kunde aldrig have faaet en
bedre Forbundsfoelle til at virke for det Udfald, han
onflede, end just Inger. Han saae ikke det tavse Optrin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:00:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/1/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free