Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
J e s! han elsker Ingen og intet i denne Verden, ikke en-
gang sin egen Interesse."
„Elsker han da ikke Eder, med Eders mange og
fristende Fortrin, Eder, som kommer til mig idag, sikker
paa Eders Magt og stolende paa Eders Herredomme.
Faldt det Eder aldrig ind, at ogsaa jeg havde Fordring
paa Lykke, den I saa bitterlig har forspildt. Hvis jeg
nu brugte min Ret, hvad vilde I saa sige?"
„Jeg vilde sige til Rudboek, naar jeg kom hjem, at
han havde havt Grund til sin Advarsel, den jeg spottede
over, fordi jeg toenkte, at der intet Sted gaves, hvor
jeg kunde vorre mere tryg, end i din Noerhed. Har jeg
maaske taget feil af Dig?" tilfoiede hun og betragtede
ham forskende.
Skytten nolede med Svaret. „Svar mig, Jes,"
vedblev Inger, idet hun traadte hen til ham og lagde
sin Haand paa hans Skulder.
Jes greb hendes lille Haand og beholdt den mellem
begge sine.
„Hvorfor tover Du med din Hoevn?"
„Fordi jeg gik i Kirke den fsrste Juledag og bad
til Gud om et bedre Sindelag, og saa gav han mig
det ogsaa. Derfor, og saa fordi jeg ikke vilde forvolde
Eder saa stor en Hjertesorg."
„Mig!" udbrod hun studsende.
„Ja," vedblev Jes, idet en dyb Rodme overfoer
hans nylig saa blege Ansigt, „fordi jeg har elsket Eder
saa hoit, og siden aldrig har kunnet glemme den Tid.
Jeg har husket derpaa i alle de lange Aar fra vi skiltes,
og hver Asten, naar det blev morkt hernede, saa syntes
jeg, at jeg igjen var ung og gik og sang i Skoven, da
saae jeg Eder, lille Inger, altid venlig og aldrig streng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
