Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
eller vred paa mig. Derfor er Aftenen ogsaa min
bedste Tid."
Inger brast i Graad. Hun hoevede sine Dine op
til ham, og der herskede loenge en dyb og uafbrudt
Tavshed i Hulen.
„Hvordan gaaer det din Kone?" spurgte hun endelig.
„Hende gaaer det godt," svarede Jes, „for Vorherre
har taget hende. Hun er dsd!"
„Dod?"
„Ak ja, I staaer ved hendes Grav."
Inger traadte overrasket et Skridt tilbage. Hun
saae en svag Ophoining i Jorden foran sig, bestroet
med lyst Sand og nogle visne Blomster.
„Hun pintes loenge, imens hun levede," udbrod
Jes lidt efter, „og Verden var hende ikke god. Da
Sneen kom, var det forbi, saa gik jeg op til Proesten i
Hover og bad om hun maatte faae sig en lille Plads i
Christenfolks Jord, men han sagde nei. Jeg gik ogsaa
til ham i Hornstrup og bad for hende, men Ingen af
dem turde vove det, formedelst jeg var lyst fredlos ved
Kirkestoevne. Da de saa ikke vilde forbarme sig, gravede
jeg hende ned i Hulen, for jeg meente, at hun skulde
ligge bedre her, end ude i den kolde Skov. Nu saaer
hun sig et Fadervor hver Aften, for jeg loegger mig,
og det er ogsaa godt, da hun ikke kan have det bedre.
— Det kan jeg sige Eder for Sandhed, naadige Frue
Inger! havde Trine ikke voeret, saa vilde det kanske dog
have gaaet feil med Eders Herre; men hvergang jeg
drog ud, og hun saae mig tage Bossen med, saa tiggede
hun og bad for min egen Saligheds Skyld om at lade
de Mykkesmennesker fare, og en Dag, da Sygdommen
pinte hende haardest, sloebte hun sig hen til Doren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
