Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
sig i denne halvsagte Hvisken, der er Haabets og Kjorr-
lighedens Sprog.
Aftensolen kastede sine Straaler hen over den brune
Lynghede, og skinnede ind igjennem det aabentstaaende
Vindue paa en yppigt blomstrende Gyldenlak. Lcerkerne
sang, det var et Billede fuldt af Fred og Lykke.
Den almindelige Tavshed blev pludselig afbrudt,
idet man horte Hundeglam og derpaa Skridt, som syntes
at ncerme sig Huset.
„Hvem kommer her saa sildig?" spurgte Kirsten.
Roland loenede sig ud ad Vinduet og svarede:
„Det er Niels Jceger fra Thimgaard. Han har nok Bud
til Jer."
Strax efter kom den Omtalte ind i Stuen og bad
Kirsten fra hendes Naade, Grevinden, om at folge med
op paa Gaarden, endnu i Aften.
Den Gamle lod ikke til at blive synderlig glad
over dette Bud; imidlertid beredte hun sig oieblikkelig
til at adlyde. Hun tog en ny Hue og et rodt Kors-
kloede paa, og begav sig op paa Herregaarden. Roland
og Ulle fulgte hende Haand i Haand et Stykke paa
Veien.
Grevinden var en celdre Dame, som i nogle Aar
havde vceret Enke. Hendes blege og magre Trcek bare
endnu Spor af fordums Skjonhed. Ester sin Mands
Dod havde hun fort et stille og ensomt Liv, uden at se
andre Besog end Proesten og dennes Familie.
Da Kirsten traadte ind, sad hun ved et Vindue, som
vendte ud til Haven. Hun lod Taterkonen tage Plads,
og betragtede hende nogle Oieblikke, for hun sagde:
„ I har forandret Eder meget, Kirsten Ryle! siden
vi sidst saae hinanden!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
