Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
„Det faaer at voere, naadige Frue!" sagde Kirsten;
„der er gaaet saa lang Tid hen siden, at vi nok kunde
blive gamle begge to. Mig har dog Alderen moerket
meest, som rimeligt er, da jeg har maattet doie mere i
mine Dage."
„Maaske!" svarede Grevinden med et sorgmodigt
Sm il. „Enhver af os fik vist sin Deel."
„Ak ja. De fik Gloede, og jeg Sorg; — men det
var nok ikke for at tale derom, at Naadigfruen har ladet
mig kalde til sig iaften."
„ I har Ret, Kirsten, men Synet af Eder har frem-
kaldt Erindringer hos mig, bitre og sorgelige, som jeg
forgceves soger at glemme."
Taterkonen stirrede stift hen for sig, men svarede
ikke. Grevinden vedblev:
„Blandt disse Erindringer er ogsaa den Gjoeld,
hvori jeg i sexten Aar har staaet til Eder, — til Eder
og en Anden; den ville vi nu afgjore, saavidt jeg
mcegter."
„Eders Naade staaer ikke i nogen Gjoeld til mig.
Hvad jeg gjorde, har I for loenge siden gjengjoeldt!"
„Nei, vist ikke, min tro og oerlige Kirsten!" vedblev
Grevinden med storre Liv end hidtil, „men Forhold og
Pligter, som jeg ikke kunde forandre, hindrede mig i at
gjore mere; forst nu kan jeg folge mit Hjertes Drift
mod Dig og hende."
„For hende kan I ikke gjore noget," svarede Tater-
konen barsk, „hun er dod!"
„Dod!" gjentog Grevinden med al den Fortvivlelse,
et Menneske kan loegge i sin Stemme, „mit Barn, mit
eneste Barn! O nei, det er ikke muligt, den Straf var
dog for haard. — Ikke sandt, Kirsten, Du skuffer mig?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
